Funktionel AI

Cloud & Azure

Styr på jeres Azure. Uden at det bliver et projekt.

De fleste mindre virksomheder har et Azure-setup, som nogen oprettede på et tidspunkt, og som siden er vokset. Det virker sådan set. Men ingen er helt sikre på, hvem der har adgang til hvad, hvorfor regningen ser ud, som den gør, eller om det hele ville holde, hvis noget gik galt.

Jeg har sat Azure op i skala. Hos KMD havde jeg ansvaret for hele Azure-platformen og sad i deres Cloud Center of Excellence med fokus på security og compliance. Siden har jeg været Lead Cloud Architect hos Energinet. Den erfaring bruger jeg nu på afgrænsede opgaver hos mindre virksomheder. Ikke et halvt års transformationsprojekt. Én konkret ting ad gangen, som bliver gjort ordentligt.

Azure-sundhedstjek

01

Det bedste sted at starte, hvis I ikke ved, hvor I står. Jeg gennemgår jeres Azure på fire områder: struktur og governance, identitet og adgang, sikkerhed, og omkostninger. I får en rapport på almindeligt dansk med det, der er fint, det, der bør fikses, og det, der haster.

  • Læseadgang til jeres tenant, ingen ændringer undervejs
  • Rapport med prioriterede anbefalinger
  • Gennemgang på et møde, hvor I kan spørge om alt
  • Fast pris

Struktur og governance

02

Til jer, der er vokset ud af "vi oprettede bare en subscription mere". Jeg sætter en struktur op, der passer til jeres størrelse: management groups, policies, navngivning, tagging og infrastruktur som kode, så det bliver ved med at se ordentligt ud, også om et år.

  • Landing Zone i en størrelse, der passer til en mindre virksomhed
  • Policies, der forhindrer de klassiske fejl
  • Infrastructure as Code (Bicep eller Terraform), så det kan genskabes
  • Fast pris efter sundhedstjek eller afklaringssnak

Identitet og sikkerhed

03

Hvem har adgang til hvad, og hvorfor? Entra ID, Conditional Access, MFA, privilegeret adgang og gæstebrugere, der aldrig blev fjernet. Det er det område, hvor jeg oftest finder ting, der ikke burde være der.

  • Gennemgang og oprydning i roller og rettigheder
  • Conditional Access og MFA sat op, så det passer til jeres hverdag
  • Privilegeret adgang med tidsbegrænsning (PIM)
  • Fast pris efter afklaringssnak

Second opinion

04

I står med et tilbud fra en leverandør, et forslag til en ny arkitektur eller en beslutning om at flytte noget til skyen. Få et erfarent, uafhængigt blik på det, inden I siger ja. Jeg har ingen aftaler med leverandører og sælger ingen licenser.

  • Vurdering af tilbud og arkitekturforslag
  • Klar anbefaling og næste skridt på skrift
  • Typisk 1-2 dage
  • Fast timepris, aftalt på forhånd

Ved I ikke, hvor I skal starte?

Så start med sundhedstjekket. Det er afgrænset, det har en fast pris, og bagefter ved I præcis, hvad der er værd at gøre noget ved, og hvad der ikke er.